Nyxalia kom faktisk før Nimue. Som skrevet i et andet indlæg var Nyxalia en karakter, som jeg (Louise) spillede i en anden kampagne. GM Martin var dengang spiller, og spillede Zeke. Vi nåede ikke at spille dem særligt længe, men de havde stadig noget at give af, så da jeg lavede Nimue og skulle finde på en motivation for at rejse ud i verden og krydse havet til Anchorome, så gav det mening, at jeg var Nyx’s ukendte mor, som ledte efter sin datter.
Så Nyx har selvfølgelig en detaljeret baggrundshistorie (jeg kan ikke lade være med at lave den slags…) og den får I her:
Baggrundshistorie for Nyxalia Farseer:
Far (Oberon Farseer) er farvet menneskemand – en rig og indflydelsesrig person i Waterdeep. Mor er hvid elver, ukendt for Nyxalia. Mor afleverede Nyx på faderens dørtrin kort tid efter fødslen – det har Nyx altid fået at vide. Der var intet brev eller besked til Nyx. På det tidspunkt er faderen allerede blevet gift med en rig arving, og de har et barn på vej, som bliver født 3 mdr efter Nyxs ankomst. Nyx vokser op side om side med søsteren Yasmina. De modtager samme undervisning og bliver behandlet næsten, men ikke helt, ens.
Da Nyx er 13-14 år gammel er stedmoderen grundigt træt af at have Nyx rendende som en konstant reminder om ægtefællens tidligere forhold – hun er også lidt i vejen i forhold til at indledende forhandlinger om Yasminas giftermål. Hun er i det hele taget altid lidt i vejen. Hun bliver sendt i kloster for at blive uddannet som munk. Oberon begynder at planlægge Nyx’ fremtid, enten som Yasminas bodyguard eller familiens assassin – sådan én kan en indflydelsesrig familie altid godt bruge. Han opfordrer hende til at vælge Skyggens Vej, og ivrig efter at gøre ham tilpas, gør hun som han anbefaler.
Forholdet til Yasmina er meget stærkt og kærligt. Nyx elsker sin søster, og vil gøre alt for hende. Yasmina er begavet, elegant, forfinet, diplomatisk, velformuleret og alt det en sand arving til Farseer-dynastiet skal være. Og ret mange af de ting, som Nyx ikke er…
Oberon antyder overfor Nyx, at hun er hans favorit (not true), og fortæller hende, at han har planer med hende (true), og at han ser hende som familiens hemmelige våben. Han indskærper hende, at hun altid skal være 100% loyal over for familien, og han sørger for, at hendes eneste ven er Yasmina. Han sørger i det skjulte for, at de få venskaber hun knytter som barn hurtigt blevet brudt op. Oberon sender vennerne væk eller arrangerer, at de selv bryder forbindelsen til Nyx. Der skal ikke være konkurrence til loyaliteten til familien og i særdeleshed søsteren. Denne taktik har han fået klostret til også at praktisere. Nyx skilles hele tiden ud, og bliver gjort upopulær hos sine meddisciple – blandt andet fordi hun slipper for de sure opgaver, har eneværelse, får bedre mad. Dette gøres helt bevidst og med præcis det formål af munkene i klostret. Nyx påtager sig alle de opgaver hun får, men hun skånes alligevel for rigtig meget. Hun kan mærke, at de andre ikke kan lide hende, men hun kan ikke gennemskue hvorfor. Hun lægger al sin energi i at lære sin kunst, og kan teorien på fingrene. Hun er en smule arrogant omkring det. Hun skal i hvert fald nok vise de andre, at hun ikke har brug for dem. Hun ved, at hun er dygtig, og betragter sig selv som bedre end de andre, og tilskriver deres afvisninger som jalousi. Hun bliver selvtilstrækkelig.
Nyx og Yasmina skriver jævnligt sammen (fra Yasminas side ofte på opfordring af Oberon, som ønsker at søstrenes bånd forbliver stærkt).
Da Nyx er i starten af tyverne sker der et brud med familien. Yasmina skal snart giftes (det ved Nyx ikke), og Oberon ønsker ikke, at Nyx skal være i nærheden af det. Men hun finder alligevel ud af det ad omveje. Hun drager straks hjem, men Oberon forhindrer hende i at tale med søsteren. Han sender hende med eskorte tilbage til klostret, hvor hun skummer af vrede. Hun skriver til søsteren*. Og så stikker hun af. Ud på eventyr. væk fra kloster, familie og alle forventningerne.
Nyx er nu ude i verden for første gang. Hun er alene, men sulten på kontakt, for hun har aldrig haft venner, som er blevet (hun ved ikke at barndomsvenner er blevet truet eller betalt for at opgive hende). Hendes verden har hidtil været lukket – først i Oberons hus og siden i klostret. Nu er alt er nyt og mærkeligt. Hun lider meget under sin priviligerede fortid, som ikke just har rustet hende til det omrejsende liv. Hun har meget høje tanker om sig selv, sin intelligens (som er average) og egne kampevner (ligeså). Hun forventer, at andre hjælper hende og sørger for det nødvendige, for der er hun vant til. Når der skal holdes vagt, melder hun sig ikke af sig selv (fordi det ikke falder hende ind), men hun tager tjansen, når hun opfordres til det. Hun påtager sig også gerne andre opgaver, fx at lave mad, men hun er ikke særlig god til det. Og så er hun lidt for nysgerrig for sit eget bedste.
Hun er ret skånselsløs, når hun slås. Det er her hun afreagerer. Hun kaster sig frygtløs ud i enhver kamp, for det er sådan man lærer og bliver dygtig. Hun er fuldt ud fokuseret på kampen, når hun er i den. Hun kæmper med kyoketsu-shoge.
Før hun forlader klostret skriver hun et brev til sin søster. Det er på engelsk, fordi rollespillere (jeg) er fjollede, og bedst kan skrive den slags på engelsk 😛
To my beloved sister, Yasmina
What. The. Actual. F***?! Pardon my less than diplomatic expression, but you were always the more properly eloquent one of us – as our father made abundantly clear to me, when I showed up the day before your wedding. You know, the wedding you had completely forgotten to tell me about?! I am sure he told you I came? Seriously – you could not have dropped a tiny little hint to me in one of your numerous letters? You must have been bursting with news! I am sure you and our father counted on Shadowvale Sanctuary being remote enough to keep the information from me. And had that peddler not sought shelter from the storm, I never would have known. But how I wish I could have been there! To see you and congratulate you and well, just be there for you. I could have hid in the shadows, I could’ve, I would not have been in your way or embarrassed you, I swear, but Father sent me away after a good long talk about everything… I am sure he has told you by now.
He made it abundantly clear to me that his – well, and yours – plan with me had never been to make you and me equals. No. And how could I ever have thought so? You are by far the clever one of us, the prettier, the most graceful, most diplomatic, and more lovable than I could ever be. To think myself equal to you seems so ridiculous now. What a fool I have been. No, I am to be your silent killer, remover of noisome obstacles, problem fixer. I have trained for years to be just that.
But please forgive me for needing to get away for a little while. I need to wrap my head around this. Get my priorities straight. Oh, fear not: my loyalty to you, Father and our family name has not waivered. I will never hurt you or let anyone hurt you. But this lesson in humility really hurt. And I cannot face you right now.
Am I angry? Oh, yes, yes, yes, I am! But mostly at myself, for letting myself be played the fool for so long. Did you and Father plan how to handle me? Sweettalk me into believing you needed me? Loved me even? Did you discuss how to curb my faults and soften my sharp edges, and sharpen the edges that would benefit you? How gullible I have been! How stupid! I wish you had just told me the truth to begin with. I would have understood and complied. In time. Because you did do one thing right and so very thouroughly: you made me love you. And how could I not? I will always love you, and I maybe I will return one day and do everything you wish of me. But not just yet.
I will be in touch, I promise.
Your loving Sister (well, only half-sister – wasn’t that always the issue?),
Nyx
Såeh, ikke noget under, at hun faldt for Zeke, vel? Som viste hende opmærksomhed, og var alt det man kunne drømme om ❤
Turen går til Anchorome - et rollespil 