Mazzakeen er munk af ordenen ‘Way of mercy’, som ofte går med maske for at symbolisere, at de ansigtsløst bringer liv eller død til dem, som har brug for det. Undervejs i spillet oplever Mazzakeen, at han ikke føler sig værdig til at bære sin maske, og han brækker den i tre stykker, som gives til henholdsvis Roraqx, Flin og Nimue, med ønsket om, at de først giver ham stykkerne tilbage, når de finder ham værdig dertil.
Inden han når dertil, indser han dog, at han føler sig nøgen uden en maske, og han får hjælp af Flin til at lave en midlertidig maske, som han kan have på, indtil han får den anden tilbage.
John Árnason, som spiller Mazzakeen, byggede rent faktisk den maske, som Flin hjælper ham med. John har filmet hele processen til sin podcast The Nerd Hangout, og det skal I selvfølgelig også have glæde af!
Se hele indslaget her:
I 8. afsnit af 2. sæson får Mazzakeen den første 3. del tilbage. Den får han af Nimue, som beundrede hans mod, da han uden tanke for sig selv – og trods sin stærkt vandskræk – sprang ned i vandet under vandfaldet for at hjælpe Roraqx, som kæmpede under vandet med en drage… Og fordi han, selvom han selv var hårdt såret, reddede Khilvin, som var på dødens rand. I 12. afsnit af 2. sæson forlader Roraqx os, og som afskedsgave giver han sin tredjedel af masken til Mazzakeen, som jo gang på gang har vist sit værd.