Nyxalia og Ezekiel var oprindeligt karakterer spillet af henholdsvis Louise og Martin i en helt anden kampagne med en helt anden gruppe.
Nyx har en baggrund* som forholdsvis privilegeret uægte datter af et stort og anerkendt handelshus i Waterdeep. Hun har levet ret isoleret fra andre, indtil hun som 15 årig sendes i kloster for at træne som monk (Way of Shadow), men ender med at stikke af derfra for at opleve verden.
Da Nyx og Zeke møder hinanden i Saltmarsh, har hun ikke været ude i verden særligt længe, og er stadig ret uskyldig og naiv. Zeke er til gengæld både charmerende og flirtende, og Nyx falder pladask for ham.
Sammen med nogle rejsefæller ødelægger de forretningen for en lokal røverbande, og Nyx får for første gang for alvor blod på hænderne (helt bogstaveligt – it was a mess!). Zeke giver sig tid til at hjælpe hende med at bearbejde det, og de knyttes tættere sammen. Det viser sig desværre, at Zeke er leder af en rivaliserende røverbande, som bare har udnyttet Nyx og de øvrige rejsekammerater til at slippe af med konkurrenten. Nyx bliver naturligvis ret gal på ham, da hun finder ud af det. Det er dog svært at være gal på én man er forelsket i, og da de skilles, bliver det med et gensidigt løfte om at ses igen.
Det gør de også. Nyx forlader på sigt sine rejsefæller for at opspore Zekes bande og melde dem til de lokale myndigheder. Men da det kommer til stykket, kan hun ikke få sig selv til det. I stedet slutter Nyx sig til banden for en tid. Men inden længe brænder jorden under dem igen. Zeke og Nyx slipper væk fra et baghold, sætter kursen mod Baldur’s Gate, og ender med at gå ombord på et skib med kurs mod Anchorome, hvor friheden og eventyret venter.
Læs om Nyx og Zekes rejse gennem portalen i Dar Idgard til Gromez Khugh her
*Der er selvfølgelig skrevet en lang og forkromet baggrundshistorie til Nyx 😁 Centralt i den står, at hun få uger gammel blev efterladt på sin fars dørtrin i Waterdeep af sin mor uden nogen forklaring…