Helte kan jo ikke undgå at møde – og slås med – en række monstre og væsener. Her kan du læse lidt om nogle af de monstre vores helte har mødt og interageret med indtil videre:

Hvid drage: Drager er notorisk farlige. Den hvide drage har udover angreb med tænder, klør og hale også magiske angreb som frightful presence, som skræmmer dens fjender, samt en meget kold ånde, som fryser fjenderne til is.
Vi møder en voksen hvid drage, netop som vi forlader bjergene i afsnit 25 af sæson 3.

Yeti: Yetier holder til i kolde områder, hvor deres hvide pels gør dem svære at spotte. Ud over at have skarpe kløer, har de også et blik, der kan få folk til at fryse til is af skræk. De jager både alene og i flok – og er ikke bange for at angribe langt større dyr (som fx mammutter)
Vi møder en flok af dem i afsnit 24 i sæson 3, hvor da angriber den flok mammutter, som vi har slået følge med.

Frost giants: Frostkæmper er meget store – snildt 6-7 meter høje. Deres hud og hår er ofte i blålige og grålige farver. De er hårdføre og har stor modstandskraft overfor kulde. De er ikke specielt begavede, men er brutale og voldsomme i kamp.
Vores helte møder et par stykker i bjergene, og får deres sag for i afsnit 11 af sæson 2.
Vi møder frostkæmper igen i afsnit 18 i sæson 3, hvor heltene er oppe imod selveste frostkæmpernes leder Viklas Storm, som holder Nimues datter Nyxalia som sin fange.

Rime worm: Husløs snegl med tentakler og en kold ånde, som går lige i knoglerne!
Vi møder både to voksne og en håndfuld larver i bjerget på vej væk fra frostkæmpernes lejr i 22. afsnit af 3. sæson.

Winter wolf: En meget stor hvid ulv, som har en virkelig kold ånde…
Tre vinterulve angriber os om natten på rejsen mellem handelsstationen og Viklas Storms keep i afsnit 16 af sæson 3. Flin kaster hypnotic pattern på dem (og VI og Nimue…), og det lykkes os at nedkæmpe dem.
Billedet er fra Pixabay (Amy)

Remorhaz: Remorhaz’en er et ret aggressivt tusindben med meget varmt blod. Den blod giver ildskade, når man sårer den i nærkamp.
Vi møder den i sneen på vej op til Viklas Storm’s keep (i afsnit 14 af sæson 3), hvor den prøver at sluge VI. Flin tapper noget af dens blod efter vi har nedkæmpet den, og Nimue skærer dens hjerte ud til fremtidig brug.
Billedet er fra Pixabay (Alexey Hulsov)

Roc: Roc’en er en helt enormt meget stor fugl… Dens vingespan er på 200 ft. Den har et virkelig stærkt næb og skarpe klør. Den lever ensom i bjerge, og bygger reder af blandt andet forbipasserende skibe.
Vi møder en roc – og dens tre unger – i de sidste (41. og 42.) afsnit af 2. sæson. Den formaster sig til at slå Beep Beep, den ene af vores stridere, ihjel, hvilket Flin tager meget personligt.

Vrock: En ret ubehagelig dæmon… Dens skrig får folk til at stivne af skræk, dens krop udsender sporer, som forgifter folk, og så er der lige dens klør og næb. Den er ikke særlig modtagelig for magi og magiske angreb.
Vi møder en vrock og dens venner (7 dretcher) samme dag vi ankommer til Azdul Zaz i afsnit 35 af 2. sæson.

Dretch: En virkelig grim dæmon, som ikke har noget konstruktivt at bringe til verden, og den ved det. Den bider og river, og lugter helt utrolig grimt. De færdes gerne i flok, og bringes ind i kampen sammen med vrocken i Azdul Zaz.
Vi møder 7 af dem i 35. afsnit i 2. sæson.

Manabane scarab swarm: En sværm af magisugende skarabæer. De kan fornemme magi omkring sig, og mens de suger magi fra andre, så er de selv immune overfor magi og magiske effekter. De bider, og klarer man ikke sine saves, så bliver ens magiske genstande mundæne i et minut, eller man mister spellslots.
Vi møder dem på slutningen af vores rejse gennem ørkenen (afsnit 34 af sæson 2), og kampen mod dem udløser en rimelig vild effekt på Flins pil…

Lamia – lion variant: Halv kvinde, halv løve. Hun prøver at charmere sine fjender til at vende sig mod hinanden. Hun bruger både klør og sin dagger, og hun kan forbande sine fjender, så de bliver svagere i en times tid.
Billedet er fra Pixabay (CrowZ CrowZ)

Werejackals: Varsjakaler – halvt menneske, halv sjakal. De kæmper i flok, og bruger gerne scimitar, og så er de glade for at bide. De prøver med et stirrende blik at få folk til at falde i søvn. En flok af dem var så uheldige at møde vores helte i afsnit 32 af sæson 2.
Læs mere om werejackals her
Billedet er fra Pixabay (Supreme Motivation)

Dune Mimic : En mimic, der ligner en stor bunke sand. Den er pænt klistret og generelt ret ubehagelig at støde på. Den holder godt fast, og prøver at spise folk, som den får fat i. Vi mødte én i ørkenen på vej til orkernes land i afsnit 27 af sæson 2.

Peryton: Endnu en type kimære – perytonen er dels stor fugl, dels supersær hjort med skarpe tænder. De har en forkærlighed for at rive det stadig bankende hjerte ud af deres ofre og æde det – en skæbne, der nær var overgået Mazzakeen. Det var en skæbne som ren faktisk overgik Zris, vores kortvarige hobgoblin-guide i afsnit 14 af sæson 2.
Billedet er AI-kreeret på Midjourney

Hobgoblins: Hobgoblins er en del af den goblinoide race. De er ikke helt så store og stærke som bugbears, men er til gengæld klogere. De er ofte ledere for andre goblinracer.
I fæstningen i bjergene, hvor heltene også møder bugbears, er en gruppe hobgoblins, som er flygtet fra deres respektive hjem for at finde lykken som røvere. En kort overgang har den eneste overlevende hobgoblin, Zris, den tvivlsomme fornøjelse af at være vores guide gennem bjergene. Han stikker dog af, og ender som føde for en lille flok perytoner.

Bugbear: Bugbears er en del af den goblinoide race. De er store og stærke, ikke særlig kvikke, men til gengæld ret brutale.
Heltene møder dem ved fæstningen i bjergene i afsnit 10 i sæson 2. Nimue får fornøjelsen af at spidde én på sit horn, da hun forvandler sig til en enhjørning første gang.

Grøn drage: Drager kommer i mange former og farver. De grønne drager er overvejende onde og meget snedige. De bor ofte i klippehuler bag vandfald. Traditionelt spyr de en giftig gasart, men i Anchorome spyr de syre.
Vores helte støder på en ganske ung grøn drage i 8. afsnit af sæson 2. Det ligner en overgang et TPK, men med stort mod og sammenhold lykkedes det heltene at nedkæmpe dragen, selvom det går hårdt ud over Mazzakeens pels. I dragens lair finder heltene en telepati hjelm, som i første omgang gives til Roraqx.
Billedet er fra Pixabay (yeah, yeah, I know :-P)

Hippogrif: Hippogriffen er endnu en type kimære, som manticoren – et fabeldyr med en ørneforkrop og en hestebagkrop. Hippogriffer er meget territoriale, og beskytter deres mager og unger med stor voldsomhed.
Sidstnævnte erfarer vores helte i afsnit 6 i 2. sæson, hvor de kommer op og slås med en hel flok, og Mazzakeen spiser til Nimues store forargelse en efterladt unge efter endt kamp. Derefter finder Nimue et hippogrif-æg, som hun overlader til den store dyreven, Flin. De næste mange afsnit bærer Flin rundt på ægget, som heltene (i hvert fald Flin og Nimue) håber vil klække og give dem en hippogrif-unge, som de kan tæmme, og på sigt flyve på.

Hill giants: Bakkekæmper er de mindste (omkring 5 meter høje) og dummeste blandt kæmper, men dog stadig en modstander man skal tage alvorligt. De er brunlige (jordfarvede) i huden. De er utålmodige og bliver nemt sure.
Vores helte hjalp militiaen i Silverhome en tidlig morgen, da minebyen blev overfaldet af en hel flok bakkekæmper i afsnit 2 af sæson 2.
Billedet er AI-kreeret på Midjourney

Manticore: Manticoren er et fabeldyr med løvekrop, dragevinger og en hale, som kan skyde skarpe pigge afsted. Ansigt er menneskeligt, og manticoren kan tale og har en vis (ikke særlig høj) intelligens. Den holder allermest af at spise mennesker, men elvere, fauner, øglemænd og tabaxier kan gå an i en snæver vending.
I afsnit 30 lykkedes det Flin at overtale en angribende manticore om at flyve ham og Mazzakeen til Silverhome. Planen om, at manticorens artsfælle skulle yde en tilsvarende service for Roraqx og Nimue slog dog fejl, og de måtte i stedet nedkæmpe den, hvorefter de befandt sig alene i vildmarken…
Billedet er fra Pixabay (Gordon Johnson)

Glass gator: Glass gatoren er et amfibie, som ligner en sammensurium af et tusindben, en alligator og en skorpion. Glass gatoren forsøger – ligesom en kvælerslange – at fastholde sit bytte. Ikke så meget for at knuse det, men for at føre det mod sin mave, hvor der sidder hundredvis af små pigge med en meget kraftig nervegift. Glass gatoren er gennemsigtig, hvilket især gør den svær at se i vand.
Vores helte møder en flot glass gatorer på vej hjem fra den Uendelige sø.
Billedet er AI-kreeret på Midjourney

Chaos elemental: Chaos elementals opstår som beskyttelse omkring en kaos krystal. Kaos krystaller findes på steder, hvor weav’en er tynd, og vild og rå magi findes.
Heltene møder dem i en hule nær vildelvernes lejrplads ved den Uendelige sø, mens de er i færd med at finde ingredienser til Roraqx tatoveringer. Både Mazzakeen og Nimue slår deathsaves, og sidstnævte er ét enkelt hp fra dødens port…

Water leaper: Water leaperen holder til i floder og ferskvandssøer. Den både bider og bruger sin knivskarpe hale til at skade, udover at kunne udstøde et skrig, som kan skræmme folk fra vid og sans.
Vores helte støder på den på deres vej op af Silverriver på vej mod elverne ved den Uendelige sø.
Læs mere om water leaperen her
Billedet er AI-kreeret på Midjourney (og er jo helt galt, men sjovt)

Carrion crawler: Carrion crawleren lever – som navnet antyder – af ådsler, og lejlighedsvis levende væsener. De minder om meget, meget store tusindben med tentakler og munde med mange tænder. Deres tentakler indeholder gift, som lammer deres ofre, og som kan skade permanent, hvis ikke man tager sig af det.
Heltene mødte to eksemplarer på klippeøen i bugten ud for Port Balduran, hvor de sårede Roraqx ret slemt og sendte Nimue til tælling. Flin indsamlede en smule af deres gift.
Læs mere om carrion crawlers her
Billedet er fra Pixabay

Skeletter: Skeletter er udøde uden kød på kroppen overhovedet. De er typisk bevæbnede i modsætning til zombier.
Vores helte møder en hel del skeletter i afsnit 13 på klippeøen i bugten ud for Port Balduran.
Billedet er fra Pixabay (Silvia)

Zombier: Zombier er levende døde, som stadig har varierende mængder af kød på kroppen. De kan tage imod simple ordrer, men har som sådan ikke eget initiativ – andet end at de angriber alle der kommer i nærheden af dem. De er langsomme, forholdsvis nemme at slå ihjel, men det kan smitte at blive såret af dem.
Vores helte møder zombier i afsnit 12 på klippeøen i bugten ud for Port Balduran i rigelige mængder.
Billedet er fra Pixabay (1tamara2)

Leucrotta: Leucrottaen er et højt intelligent og sadistisk bæst, som lokker sit ofte til sig ved at efterligne den stemme, som med højst sandsynlighed vil have effekt. Leucrottaen er stor som en hest, og ligner fysisk set en blanding af en række dyr. Den har meget skarpe klove.
Den lokker en sen nattetime Nimue til sig i afsnit 9 ved at lyde som et elverbarn, der kalder på sin mor (feje tricks!), og torturerer hende, indtil de øvrige helte redder hende. Roraqx splitter den ad, og Flin gemmer dens stemmebånd til senere brug.
Billedet er AI-kreeret på Midjourney

Axe beak / øksehovedfugle: Øksehovedfugle er meget store fugle, som ikke kan flyve. De kan til gengæld løbe virkelig stærkt, og de er forholdsvis aggressive. Navnet kommer af deres næb, der både ligner og føles som øksehoveder, når man rammes af dem
Nimue og Kilvhin finder ud af på den hårde måde, at man ikke bare kan skyde en enkelt øksehovedfugl, og så løber de andre, i afsnit 8. Det bliver en hård kamp, som dog ender med, at Roraqx for en gangs skyld kan spise sig mæt, og vi har materialer til en hel del pile, nåle, javelins mm.
Læs mere om axe beaks / øksehovedfugle her
Billedet er AI-kreeret på Midjourney (som ikke vidste hvilken form en økse har…)

Dryads/dryader: Dryader er fey-folk, som er meget tæt knyttet til naturen, og i særdeleshed deres eget træ. De er ofte meget smukke kvinder med hud og hår af bark og blade.
Vores helte kommer i kamp med dem i afsnit (udfyldes senere), da de bliver meget vrede over vores bullywug-skjold – i særdeleshed røvskjoldet. Ikke vores heltes stolteste øjeblik…
Billedet er fra Pixabay (Jerzy Gorecki)

Bullywugs er amfibier. De er frølignende i udseende, men på størrelse med mennesker. De lever i primitive samfund og kæmper med primitive våben – primært sten og spyd.
Bullywugs bortfører den lille dreng Hayden i afsnit 6 (titel), hvilket de kommer til at fortryde. Roraqx laver efterfølgende skjold af deres skind, blandt andet det famøse ‘røvskjold’, som senere giver en del problemer…
Billedet er AI-kreeret på Midjourney

Sahuagin
Sahuarins er undervandsvæsener. De er nådesløse og kæmper oftest med spyd, treforke og net. De frygter magi.
En gruppe sahuagin er skyld i at The Nymph synker i afsnit 4: Dybet, og koster mange af passagerne og besætningen livet. Vores helte slipper væk fra dem i en robåd (sammen med halflingdrengen Wilcome og hans forældre) efter en hård kamp.
Læs mere om sahuagins på Forgotten Realms Wiki
Billedet er AI-kreeret på Midjourney

Varulv
Varulven er en formskifter – lycantrop – som kan skifte mellem menneske og ulv. Den kan regenerere og heale sig selv, men er særligt sårbar overfor våben af sølv.
Vi møder en varulv i afsnit 2: Et monster iblandt os, hvor en købmand findes lemlæstet og dræbt, og Roraqx bliver anklaget for mordet. Heltene opdager dog hurtigt, at mordet må være begået af en varulv, og de finder og nedkæmper varulven sammen – blandt andet ved hjælp af en sølvkniv. Roraqx får fornøjelsen af at rive struben ud på varulven.
Læs mere om varulve på Forgotten Realms Wiki
Billedet er fra Pixabay (Viergacht)
Billeder og baggrundsmateriale er hentet hos Forgotten Realms Wiki.